Hvad er Observability?
Observability er en af de vigtigste grundsten indenfor DevOps, da det giver dig indsigt og forståelse for hvordan systemer, applikationer og endda brugere opfører sig i et udrullet miljø. Det giver dig ligeledes mulighed for at identificere og fejlfinde problemer, flaskehalse og andre fejlbehæftede komponenter, og dermed kontinuerligt forbedre både systemer og processer.
Med andre ord, kan det at have en god praksis indenfor observability på tværs af din platform, have en essentiel indvirkning på din forretning, og bør derfor ikke overses.
Observability Best Practice
Nedenfor har vi beskrevet nogle af komponenterne, værktøjerne og praksisserne, der typisk anvendes til at give indsigt i ydeevnen, adfærden og sundheden af systemer og applikationer.
Kernen i at kunne “observere” effektivt er at benytte metrics. En metric kan være alt fra antal af fejl, respons/latens på et endpoint, antal gange der trykkes på en knap, CPU til andre brugerdefinerede metrics. Ved overvågning af metrics får man mulighed for at spore KPI’er og alarmer for systemer og applikationer samt identificere problemer i realtid.
Mange af vores kunders foretrukne værktøjer består af at bruge f.eks. Prometheus sammen med Grafana til visualisering. Prometheus er et fremragende værktøj til at skrabe brugerdefinerede metrics fra dine applikationer og udsende alarmer baseret på disse. En af de nyere tilgange til metrics er brugen af OpenTelemetry, der har sit eget OTLP (OpenTelemetry Protocol) til at sende metrics og logs.
Sporing/profilering: Med sporingsværktøjer kan du spore og profilere flowet af anmodninger gennem dine systemer og applikationer og identificere flaskehalse og ydeevneproblemer. Almindelige problemer løst med sporing og profilering kunne være, hvis du har problemer med høj hukommelses- eller CPU-brug i dele af din applikation. Dette kan gøres ved at undersøge det faktiske anmodningsflow, men også ved at kombinere det med metrics.
Logging: Logning er en afgørende del af enhver applikation. Logningsværktøjer giver dig mulighed for at indsamle og analysere logdata fra både systemer og applikationer, som kan bruges til fejlfinding og identifikation af mønstre. Der findes masser af værktøjer derude, og det kan være svært at navigere i, hvilke man skal bruge.
Hos Tech Chapter har vi stor erfaring med at anvende Elastic Stack, bestående af Elastic Search, Logstash til behandling og Kibana til visualisering. Vi har også dybtegående erfaring med forskellige Cloud-værktøjer/SAAS-løsninger, såsom AWS CloudWatch, Datadog, New Relic, Splunk og Dynatrace.
Opnå sikkerhed, pålidelighed og optimering af dine systemer med vores Observability eksperter
Vores konsulenter sidder klar til at hjælpe dig og din virksomhed med at komme igang med en god praksis indenfor observability. Vi hjælper med at sikre, at dine systemer og applikationer fungerer godt, opfylder brugernes behov og bidrager til fejlfinding rapporteret af kunder, sikring af pålidelighed og opfyldelse af SLO’er.
Ved kontinuerligt at overvåge og forbedre systemer og processer, kan man reducere nedetid og forbedre pålideligheden og ydeevnen af ens systemer.
Observability er et bredt begreb, så mængden af tilgængelige værktøjer kan være en jungle. Nogle værktøjer udmærker sig på specifikke områder, nogle leveres som en samlet administreret pakke, og andre kan være self-hosted.
Hos Tech Chapter er vi vant til at skræddersy specifikke løsninger for at opfylde dine behov. Kontakt os i dag for at høre mere hvordan vi kan hjælpe dig!