Hvad er Cloud Computing?
Cloud computing refererer til brugen af ressourcer leveret af servere og services, via en cloud provider.
En af fordelene ved at anvende cloud computing, er at clouden giver mulighed for høj tilgængelighed og for, at hurtigt og nemt kunne skalere så snart behovet opstår, uden på forhånd at skulle have indkøbt hardware. Brugeren betaler derfor typisk kun, for de ressourcer der anvendes, i den tid de anvendes.
IaaS, PaaS og SaaS
Der findes flere forskellige typer tjenster indenfor cloud computing herunder: Infrastructure as a Service (IaaS), Platform as a Service (PaaS) og Software as a Service (SaaS). Den største fordel ved disse er, at de alle er managed af de individuelle cloud providers, hvilket kan være besparende for dig ift. både tid og økonomi.
Tjenester indenfor cloud computing:
IaaS: Giver brugeren adgang til den grundlæggende infrastruktur så som netværk, virtuelle maskiner og storage.
PaaS: Er ideen om at levere en platform hvilket man som udvikler kan benytte til at bygge, teste og implementere applikationer med fra start til slut.
SaaS: Giver adgang til softwareapplikationer, der er hostet og vedligeholdt af udbyderen.
Public cloud vs. Private cloud vs. Hybrid cloud:
Cloud computing kan både leveres via en Public, Private eller en Hybrid cloud.
Public Cloud: Eksempler på Public Clouds er f.eks. Google Cloud Platform (GCP), Amazon Web Services (AWS) og Microsoft Azure Cloud. Disse er tilgængelige via internettet og er typisk sat op som multi-tenant, hvilket betyder at man deler ressourcer med andre kunder.
Private Cloud: Med Private Cloud ejer man 100% selv sin hardware dvs. man derfor ikke deler ressourcer med andre kunder, og man har selv fuldt ejerskab over data. Dette betyder også, at man til gengæld selv skal vedligeholde både software og hardware.
Hybrid Cloud: Er en kombination af både Public og Private cloud, hvor man som virksomhed kan benytte det bedste fra begge set-ups. Man kan med Hybrid cloud eksempelvis vælge at lagre sin data via sin Private cloud, men udstille og hoste services via en Public cloud.
Hvordan kan Tech Chapter hjælpe dig i forhold til Cloud?
Er du I tvivl om hvilken cloud løsning der passer bedst til jeres behov, eller om der skal vælges en IaaS, PaaS eller SaaS, eller ej? - Så står vores cloud eksperter klar til at hjælpe. Kontakt os i dag for at få svar på dine spørgsmål, og for at finde ud af hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed!